Lær at sejle i Morsø Sejlklub & Marina

marts 19, 2024 9:46 am

Drømmer du om sejlerlivets glæder, men har du endnu ikke taget springet? Har du lige købt båd, men ikke føler dig helt klar til en tur på vandet, eller har du brug for at blive en bedre gast? Så har vi et godt tilbud til dig i vores Sejlerskole. Alder min 16 år.

Klubbens erfarne instruktører vil i et forløb over forårs- og efterårssæsonen guide dig igennem de fleste elementer i forhold til praktisk sejlads i en sejl- eller motorbåd. Det vil f.eks. være et fint supplement til duelighedsprøven.

12 lektioner a 2-3 timers varighed med pause i juli. En fast ugentlig aften fra kl 18.30 til 21.00. Vi har opstartsmøde første tirsdag i maj. Her får I yderligere information, og I fordeles i bådene. Undervisningen foregår i private både eller i vores klubbåd (IF´er). I vil typisk være 3-4 elever ombord. Der udleveres undervisningsmateriale fra Dansk Sejlunion,

Pris for kursus 1500,-kr. der dækker medlemskab af Morsø Sejlklub og Marina, samt udgifter til kursusmateriale mv.

Tilmelding via e-mail: post@msogm.dk med følgende oplysninger: Emne:Sejlerskole – For-og efternavn – Fødselsdato – Adr.- Tlf.nr. – e-mail.

Yderligere oplysninger: Lars Østergaard, 29867526