Klubhus – workshop
december 18, 2018 8:40 pm
Torsdag d. 24. januar kl. 19.00 i Klubhuset.
Bestyrelsen har i et stykke tid arbejdet med planer om en renovering evt. ombygning af vores klubhus. Vi har ingen fastlagte planer på nuværende tidspunkt, og vi vil gerne have medlemmerne på banen for at få nogle input og høre jeres mening om, hvad I synes er vigtigt i den daglige brug af klubhuset? Hvad vi skal prioritere på den lange bane både med hensyn til vores egen brug, men også for at skabe et spændende sted til vore gæster og ikke mindst kunne tiltrække nye medlemmer i klubben. Vi har undervejs haft arkitekt Laura Mazanti til at hjælpe os, og hun vil denne aften styre os igennem workshoppen.
Bestyrelsen