Havnens historie

Nykøbing Mors Havns historie – en havn i konstant forandring

Nykøbing Mors Havn har gennem århundreder været byens maritime omdrejningspunkt. Dens historie begynder ved den naturlige red mellem Refshammer og Ørodde, hvor skibe allerede i middelalderen fandt læ og gode anløbsforhold. Denne naturhavn blev grundlaget for den tidlige bosættelse og den handel, der senere udviklede sig til byen Nykøbing.

I 1800-tallet tog havnens udvikling fart. I 1843 overtog byen et mindre privat havneanlæg, og det blev startskuddet til en målrettet udbygning. Inderhavnen blev etableret og senere udvidet med flere bassiner, kajer og ydermoler, der gjorde det muligt at håndtere større skibe og øget trafik. Havnen blev et vigtigt knudepunkt for både fiskeri, fragt og færgefart.

Jernbanefærgen – et nyt kapitel i havnens historie

Et af de mest markante kapitler kom i begyndelsen af 1900-tallet, da jernbanen blev ført til Nykøbing. I 1904 åbnede jernbanefærgeforbindelsen mellem Nykøbing Mors og Glyngøre. Det gjorde havnen til et centralt bindeled mellem Mors og fastlandet og skabte en helt ny dynamik i byen.

Jernbanefærgen transporterede både passagerer, gods og jernbanevogne over Sallingsund. Den betød:

hurtigere transport af landbrugsvarer og industriprodukter
øget handel og aktivitet i havnekvarteret
nye arbejdspladser og vækst i byen
en stærkere forbindelse mellem Mors og resten af landet

Færgen var i drift i mere end 60 år og satte et tydeligt præg på havnens liv. Først med åbningen af Sallingsundbroen i 1978 blev færgedriften overflødig, og jernbanefærgen blev et afsluttet, men vigtigt kapitel i havnens historie.

Et levende havnemiljø

På landsiden voksede et aktivt havnemiljø frem gennem 1800- og 1900-tallet. Pakhuse, værksteder, redskabsskure, kontorer og klubhuse skabte rammerne for et arbejdende havnekvarter. Her boede fiskere, sømænd, færgefolk og havnearbejdere – mennesker, hvis liv var tæt knyttet til fjorden.

Selvom havnen i dag fremstår roligere, er den stadig et levende symbol på Nykøbings maritime kulturarv. Den bruges nu primært til fritidssejlads, foreningsliv og rekreative aktiviteter, men dens historie er stadig tydelig i både bygninger, moler og miljø.

Over for rutebilstationen ved færgehavnen ligger den lange, røde bygning, som DSB lod opføre i 1880’erne som ventesal, billetsal og pakhus for den dengang nyetablerede jernbaneforbindelse. Den står i dag som det sidste bevarede vidnesbyrd om jernbanens tid på Mors. I de gamle jernbanerum holder nu restaurant og café Holmen til, og bygningen lever videre som et samlingspunkt i byen.

Tidslinje: Nykøbing Mors Havns udvikling

Før 1600

Refshammer og Ørodde danner en naturlig red og beskyttet anløbsplads.
De første bosættelser og handelsaktiviteter opstår langs kysten.

1600–1700

Havnen bruges til fiskeri, færgefart og lokal handel.
Enkle landingspladser og primitive kajanlæg etableres.

1700–1800

Handelen vokser, og behovet for bedre havnefaciliteter øges.
De første pakhuse og værksteder opføres langs havnefronten.

1843

Byen overtager et mindre privat havneanlæg.
Systematisk udbygning af havnen begynder.

Midt/slut 1800-tallet

Inderhavnen udbygges med bassiner og kajer.
Ydermoler etableres for at beskytte havnen.
Havnekvarteret vokser med boliger til fiskere og havnearbejdere.

1904 – Jernbanefærgen åbner

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Nykøbing og Glyngøre indvies.
Havnen bliver et centralt transportknudepunkt for hele Mors.
Gods- og passagertrafikken stiger markant.

1900–1950

Havnen moderniseres i takt med industrialiseringen.
Nye pakhuse, værksteder og havnebygninger opføres.
Fiskeriet og færgedriften præger havnens dagligliv.

1978 – Sallingsundbroen åbner

Jernbanefærgen nedlægges efter mere end 60 års drift.
Havnen mister sin rolle som jernbaneknudepunkt, men styrker sin position som lokal erhvervs- og fritidshavn.

1980–2000

Havnen tilpasses fritidssejlads og nye maritime aktiviteter.
Flere erhvervsfunktioner flyttes, og havnen ændrer karakter.

2000–i dag

Havnen udvikles som rekreativt og maritimt centrum.
Fokus på sejlklub, marina, kulturhistorie og tilgængelighed.
Nye anlæg – bl.a. handicap-, jolle- og SUP-broer – styrker brugervenligheden.