.
Velkommen til Morsø Sejlklub og Marina’s parkering for autocampere
Vi vil gerne være med til at gøre opholdet her til en god oplevelse, så I får lyst til at besøge vores autocamperplads igen!
I er velkommen til at benytte alle vores faciliteter:
servicebygning, legeplads, grillsteder, klubhus, køkken m.m.
By og oplevelser
Beliggenheden taler for sig selv! Byen, gågaden, spisesteder, supermarkeder, havnekøbmanden “Ibsen”, Holmens Slagter, busterminal, turistkontor med cykeludlejning m.m. – alt ligger i gåafstand.
Seværdigheder
I Nykøbing Mors kan man besøge:
- Dueholm Kloster
- Dansk Støberimuseum
- Aksel Sandemoses Hus (kan ses udefra)
- Nykøbing Kirke
- Morsø Kunstforening
Med bus eller cykel kan man også komme til Jesperhus Blomsterpark, Skarregaard, Molermuseet og Smedemuseet.
Bemærk: De gule busser er gratis, men der kan være færre afgange i skolernes ferieperioder.
Der er endnu ingen mulighed for forudbestilling af pladser.
Vi bruger ”først til mølle”-princippet.
TalleyWeb – betaling og adgang
Den tidligere Tallycard-automat er nu udskiftet med TalleyWeb, et mobilbaseret betalesystem.
Sådan fungerer TalleyWeb
- Scan QR-koden, som du finder ved servicebygningen eller klubhuset.
- Du ledes til TalleyWeb, hvor du:
- registrerer dit køretøj
- betaler for overnatning
- tilkøber strøm, bad eller adgang til vaskemaskine/tørretumbler
- Når betalingen er gennemført, får du automatisk vist dørkoder til servicebygning og klubhus.
Ingen app – kun din mobil.
Pris
- 170 kr. pr. døgn
Ekskl. strøm, bad, vask/tørretumbler – disse tilkøbes i TalleyWeb.
VIGTIGT – Tømning af toiletvand
Tømning af toiletvand er kun tilladt, hvis du kan fremvise gyldig overnatningsbillet fra Morsø Sejlklub & Marina.
Autocampere uden gyldig overnatningsbillet skal betale et gebyr på 50 kr.
Adgang til faciliteter
Servicebygning, grill på terrassen og klubhuset er til fri benyttelse, når overnatning er betalt via TalleyWeb.
Dørene åbnes med de koder, du modtager i systemet.
Klubhuset kan dog være optaget af klubarrangementer (kurser, foredrag, møder m.m.).
Du kan se kalenderen her:
https://msogm.dk/aktiviteter-morsoe-sejlklub-marina/
Der hænger også opslag ved begge indgange og på opslagstavlen inde i klubhuset.
Har du brug for hjælp?
Hvis noget ikke fungerer, eller du har spørgsmål, kan havneservice kontaktes:
- kl. 08:00–12:00
- kl. 16:00–17:00
Havnechefen kan også træffes på: +45 26 80 11 21 (IKKE SMS)
Vi håber, at dit ophold bliver en rigtig god oplevelse!
⭐ Stolt nominering – DCU Awards 2026
I 2026 blev Morsø Sejlklub & Marina nomineret til DCU Awards
— Under kategorien “Autocamper”
— Som den eneste havn i hele Danmark
Nomineringen er en stor anerkendelse af vores indsats for at skabe gode forhold for autocampere og et bevis på, at vores plads bliver værdsat af gæster fra nær og fjern.
