Havnens historie

 

En havn består ligeligt af vand og land. Grænsen udgøres af bolværk, i Nykøbing på omkring 500 meter. Vandsiden er for så vidt hele bugten beskyttet af Ørodde og Refshammer - den gamle naturhavn og red, der var det naturlige grundlag for by og havn. Er der tale om egentlige havneanlæg udgøres vandsiden dels af de tre bassiner - inderhavnen, dels afgrænses den af ydermolerne.

Landsiden har altid været lige så vigtigt et element i havnens funktion. Her indgår kajer og havnepladser - med plads til arbejde, fragt og grej, og "funktionelt rod" m.v. - med tilhørende bygninger: Pakhuse, redskabsskure, værksteder, kontorer og klubhuse - samt sømandshjem og værtshuse. Og hertil kommer så havnekvarteret med boliger for folk knyttet til havn og fjord, gennem deres erhverv - og af sind (con amore).
Selvom Havnen ved første øjekast kan virke stille, måske endda stillestående, så er den et håndgribeligt udtryk for bevægelse i tid og rum. Som den ses i dag er den især formet i perioden efter 1843, hvor byen overtog et mindre anlæg fra privat eje. Den hviler dog på langt ældre "pæle" for den er det område, byen er vokset op omkring, og det er den, der er grundlaget for byens eksistens og vækst.

 

Havnen-002_w
Nordhavnen_w

Bassiner og moler
Lad os tage det fra nord til syd og i kronologisk orden - næsten. Den ældste del af Havnen kaldes i dag Nordhavnen og er egentlig en sammenlægning af to bassiner: Det allerførste havneanlæg - vest for Aalborg - fra 1788 (inderste halvdel ud for toldkammer og Pakhuset). Og Nyhavn, det bassin, der anlagdes nord for Helligåndsåens udløb fra 1844 (hvor den gamle skibsbrygge havde været før 1788). Siden blev molen mellem dem fjernet, og der blev det bassin, vi har i dag. Det anvendes i dag af muslingebådene samt gæstende lystbåde.

Næste led var anlæg af en dampskibsmole vinkelret på den østre mole fra 1850, i dag den nordlige side af Østkajen, egentlig Dampskibskajen kaldet. Det er her Havnen i dag har størst dybde, o. 4,5 meter. D.F.D.S. havde ruten - til Aalborg - fra 1867-1960. Også den første færge Nykøbing-Glyngøre fra 1873 lagde oprindelig til her.
Havnepladsen blev herefter udvidet ved opfyld på både nordsiden og sydsiden, og i årene 1875-83 blev Sønderhavn anlagt. De første tiår var nordsiden af dette bassin beregnet for fragtskibe, sydsiden for fiskere. 1908-10 blev en ny fiskehavn indrettet på nordsiden af Havnen, og sydsiden af bassinet blev nu anvendt til fragtskibe og kulplads med kraner. Østkajen og Sønderhavn anløbes fortsat af fragtskibe.

Sønderhavn var oprindelig dobbelt så stort som i dag - indtil 1962 hvor den inderste halvdel blev opfyldt. Baggrunden var dels dårlig vedligeholdte bolværker, dels gav det plads til roll on-roll off systemet, som Skamol brugte en overgang. Herefter blev området brugt til rutebilstation.

 

Færgehavnen - det sydligste bassin - blev anlagt 1886-89 af DSB, der i 1886 overtog den kommunale færgeforbindelse. Baggrunden var anlægget af Sallingbanen og etatens ønske om at gøre togene konkurrencedygtige med fragtfarten. Det krævede indsættelse af en jernbanefærge, så godsvognene kunne bringes over sundet, og omladning spares. Anlægget bestod af opmudring af nyt sejlløb, baneterræn med flere bygninger samt de moler og det bassin, der ses i dag. Bemærk særlig det flotte stenhuggerarbejde med granitsten, opfisket i fjorden og tilhugget på stedet. Overfarten blev nedlagt 1977. Kommunen overtog anlægget og det blev indrettet til lystbådehavn i 1984, som ses i dag. Allerede 1971 havde DSB tilladt anlæg af en mole i forlængelse af færgehavnens mole og anlæg af en Marina her med pontonbroer fra 1973.

I 1934 byggede Sejlklubben bro og hus på nordsiden af Havnen ved fiskerihavnen. I 1938-39 byggede D.D.P.A. olie- og benzindepot på nordsiden af Havnen (på holmen "Djævleøen", der var blevet landfast ved opfyldning), det omfattede også kajanlæg med tilhørende anløbsbro. I dag ses endnu Brændstofkajen fra 1962, der også giver fiskerihavnen og lystbådene læ, desværre i dag i dårlig stand.
Den søndre mole med opfyld fra Det gamle Sygehus er fra sidste del af 1970´erne, og færdiggjort o. 2000, den nordre mole er fra 19xx.

 

Havnen-043_w
Havnen-054_w
Overfor rutebilstationen ved færgehavnen ligger en lang rød bygning, der var opført af DSB i 1880´erne som ventesal, billetsalg og pakhus m.v. Det er den eneste bevarede bygning fra Jernbanens tid på Mors - her er nu selskabslokaler.

Kajer, havnepladser, bygninger
Omkring den ældste havneplads er bevaret flere bygninger direkte forbundet med havneaktiviteten. Pladsen mellem Hotel Pakhuset og Nordhavn var oprindelig en lukket plads, hvor bygninger vender facaderne mod fjorden. Adgangsvejene hertil var Havnegade og Ringsgade - og de uofficielle via købmandsgårdene og siden også Jernbaneterrænet. Den vej, der i dag skærer over pladsen og bryder den naturlige sammenhæng mellem husene og havnen, er anlagt o. 1970 i forbindelse med anlæg af vej over det gamle jernbaneterræn (Jernbanevej). Hertil kan også regnes den overordentlige skiltning, som kom til ved sidste vejregulering. Et symbol på biltrafikkens sejr over såvel søfart som jernbane. ("Asfalten breder sig uhæmmet", som botanikeren Johan Lange har udtrykt det.)

Men fra tiden før vejen findes altså mange bygninger: Ældst er det hvide pakhus fra 1850, der i dag anvendes som hotel. Det er opført efter et ældre pakhus var brændt i 1848.
Også Havnen 3-5 er et pakhus, fra 1860, der i dag er skalmuret og ombygget til lejligheder. Det store røde pakhus ved siden af er opført af J.A.F. i 1930, efter at skibsværftet var flyttet fra denne plads til Ørodde.

Restaurant Limfjorden er af samme alder - fra 1854 - som de to ældste bevarede pakhuse, opført og drevet af smed Borregaard. Restaurant Toldboden er opført som lægebolig, det egentlig "Toldbod-Vinhus" blev nedrevet ved vejgennemføringen. Ved siden af Morsø ligger en to-etages bygning med værtshus, oprindelig en restaurant, Phønix. Huset er fra midten af 1800-tallet, Phønix indrettet o. 1911. Et lille stykke oppe i Havnegade ligger "Morsø" - værtshuset der tidligere rummede Marineforeningens stue. Det er i dag gadens ældste bygning. Den nordlige side af gaden var oprindelig bebygget med pakhuse bag købmandsgården på Kirketorvet, mens den søndre side er bebygget o. 1880-1920.

I Ringsgade ligger, som det sidste hus mod Fjordgade, det tidligere Sømandshjem, oprettet 1913, i dag indrettet til lejligheder.
Ved Nordhavn ligger Toldkammeret opført 1878 til afløsning af den første toldbod, der lå midt på Havnepladsen. Nykøbing fik toldstedsret i 1841 (en følge af Limfjordens åbning mod vest). Toldkammeret er tegnet af prof. Walther, Aarhus. Nykøbing toldsted blev nedlagt 1969. I dag rummer bygningen Havnekontor og Turistkontor. På pladsen ved siden af mod Østkajen ligger pak- og materielhuse delvist fra Brændselsforeningen, der havde til huse her fra 1917. Rutebilstationen bagved er fra 1973 og tegnet af arkitekt Edvin Ravn

På nordsiden af Havnen ligger ved siden af det gamle pakhus Havnekøbmanden, der er sidste rest af de skibs- og provianteringshandlere, der førhen var flere af omkring Havnen. Her står også et ledefyr.

Herudover findes tre fagforeningshuse på denne side af Havnen, dels SID, oprindelig opført som Havnearbejdernes Hus i 1938 (siden udvidet), dels KAD i det tidligere Sejlklubhus samt ved Strandvejen Metal. Ved siden af SID ligger nedhuset, der afløste det hyggelige virvar af redskabshuse i 1970´erne, et "pakhus" samt en bådehal.
Ved siden af er der oplagsplads for lystbåde, materielhus for Fyr og Vagervæsenet samt stejleplads.

Siden 1999 har politikere og forvaltning - under største bevågenhed fra øens borgere - arbejdet med Havnens og havneområdets fremtid. Der er netop i marts 2004 vedtaget forslag til lokalplan for nordsiden af Havnen, hvorefter siden skal følge endnu to for hhv. trafikhavnen og lystbådehavnen.

Havnekvarteret (Fiskerbyen)
Fiskerbyen er et navn givet området af arkitekter og forvaltning og er altså af nyere dato. I daglig tale har det blot været omtalt som Fjordgade- eller Havnekvarteret. Det ny navn udtrykker dog meget godt det fakta, der kan udlæses af folketællinger o.l.: At beboerne i denne bydel (i forhold til andre dele af byen) for en meget stor del havde deres næring af havn og fjord: Fiskere, søfolk, toldere, havnearbejdere, færgematroser o.l. Der er tale om bebyggelsen mellem Østergade og Fjordgade fra Skovgade til Ringsgade (de nævnte gader inklusive).

I dag opleves bebyggelsen - små beboelseshuse med baghuse - som meget tæt. Det er det dog først blevet i den her behandlede periode i takt med byens stigende befolkningstal. Gårde blev delt i flere lejligheder, tomme grunde blev bebygget, og gaderne mellem Fjordgade og Østergade blev anlagt. Her ses det det tydeligt, at terrænet skråner fra Østergade ned mod fjorden. Fjordgade har en særlig historie, idet der her tidligere kun var huse på nordsiden, de lå ret ud til strandengen. Kystlinien er jo rykket langt ud ved opfyldning. I 1839 forårsagede stormfloden en katastrofe for beboerne i kvarteret. De lerklinede huse blev skyllet ned, og alt sejlede. Samtlige huse i gaden er derfor opført/genopført i årtierne herefter. De ligger stadig lavt, og de lavest liggende gader har også siden gentagne gange været oversvømmede, senest alvorligt i 1981. De ligger også på fugtig grund, hvilket gjorde den ny rørlægning o. 1999 særdeles vanskelig.

Kvarteret har altid været en by i byen. Der har ikke altid været lige meget at gøre med - og specielt i perioden 1960-90, blev mange huse forsømt, misligeholdt eller handlet ilde med ved ombygning o.l. Truet blev kvarteret også på sin egenart og kulturelle identitet fra slutningen af 1950´erne fra en anden kant - hvor Andelsboligforeningen og politikerne i dennes bestyrelse lancerede planer om total rydning af området og opførelse af boligblokke a la Møllevænget. Dette blev lykkeligvis ikke gennemført. I 1978-85 gennemførtes en bygningsregistrering af hele kvarteret, der er i 1990´erne vedtaget bevarende lokalplaner og især fra o. 2000 området har takket være byfornyelsesmidler og privat foretagsomhed i forening fået et løft.

I øvrigt
Om byens vækst, skibsfartens og Havnens betydning i øvrigt - se afsnit i Tid/Tema m.v.
Arkæologiske udgravninger har dokumenteret, at det ældste Nykøbing - fra 1200-tallet findes ved Helligåndsåen og i kvartererne ved Havnen.

Ved Marinaen ligger Sejlklubbens hus fra 1980´erne, udvidet i ´90´erne med faciliteter for gæstesejlere.
Ved Marinaen ligger Sejlklubbens hus fra 1980´erne, udvidet i ´90´erne med faciliteter for gæstesejlere.